Sommeren 2009 er over os, og byder på mange spændende oplevelser i Århus. Hundredeåret for Landsudstillingen i 1909 markeres året igennem bla. i Dialog09.
Sculpture by the Sea udstillingen ved tangkrogen slutter søndag d. 28. juni og 500.000 mennesker har allerede besøgt de udstillede værker på strækningen mellem Tangkrogen og Ballehage. Der tales allerede om at gentage successen på et senere tidspunkt.
Landsudstillingen 1909 på bymuseet
I forbindelse med besøget ved Sculpture by the Sea kan man også få en lille smagsprøve på hvad Landsudstillingen i 1909 var for en størrelse. Der er flere steder i området opstillet infotavler der beskriver forskellige dele af udstillingen. Det kunne man efter min mening godt have gjordt noget mere ud af.
Vil man vide mere om Landsudstillingen kan man fra maj til oktober besøge en særudstilling på Århus Bymuseum. Udstillingen beskriver historien om Landsudstillingen og viser eksempler på hvad udstillingen førte med sig i årene efter. Landsudstillingen 1909 var i høj grad med til at udvikle Århus til den by den er i dag.
Fremtidens Århus
Til september åbner en anden udstilling i Dialog09, fejringen af hundredeåret for Landsudstillingen i Århus 1909. Pakhus 27 på Århus havn danner rammen om udstillingen der bla. ser på byggeriet på De Bynære Havnearealer.
Læs mere om Dialog09 på www.dialog09.dk
God sommer.
